Veje og parkering

Selve Røjlehaven er § 40 vej, hvor der er hastighedsbegræns-ning på højst 30 km/t. af hensyn til legende børn. Der er på § 40-vejen gjort plads til cykelsti højre om “øerne”, og det henstilles at parkering foretages, så cyklister kan køre inden om.

På vejene er der begrænset antal parkeringspladser. Det henstilles derfor at gæster parkerer deres bil på den fælles parkeringsplads ved genbrugspladsen.

I henhold til bekendtgørelse om parkeringsbegrænsninger i Høje Taastrup kommune, må køretøjer (herunder campingvogne) med en tilladt totalvægt over 3.500 kg. i tidsrummet kl. 19:00 – 07:00 kun parkeres, hvor det er tilladt ved særlig afmærkning.
Påhængskøretøjer (herunder campingvogne) med tilladt totalvægt på højst 2.000 kg. må dog parkeres i indtil 24 timer.

Renholdelse af veje og fortorv

Renholdningspligten, der påhviler grundejerne, omfatter pligt til at fjerne ukrudt, at feje fortove og vejarealer, at fjerne affald og renholde nedløbsriste.

I henhold til lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje påhviler det den enkelte grundejer selv at foretage snerydning på fortove, veje og adgang til skraldespande ud for ejendommen.

Den enkelte grundejer skal også træffe foranstaltninger mod glat føre. Snerydning og grusning på fortove foretages i et vist omfang af vores havemand. Snerydningspligten påhviler dog altid de enkelte beboere. Det henstilles, at der saltes mindst muligt, af hensyn til beplantningen samt hunde og katte.